Velkommen til Grenaa SUP OHANA

Grenaa SUP OHANA udspringer af surfmiljøet. Vi er surfere på SUP boards. Vores ide, mission og passion er båret af kærligheden til sand mellem tæerne og saltvand i håret. Vi vil være en klub, der rummer medlemmer med både interesse for hygge og socialt samvær på boards på vandet og samtidig give rum og muligheder for de, der vil opøve konkurrencefærdigheder og deltagelse i stævner. 

Vi vil gerne tilbyde alsidighed når det gælder fysisk aktivitet på SUP-boards. Det kan være både SUP- yoga, SUP-fitness, mindfullness og SUP-race. Vi vil have lokale aktiviteter i lokalområdet samt arrangere ture ud i landet.

Sikkerhed

Sikkerhed er en mærkesag for os og dette prioriteres højt og er en del af intro- og frigivelseskurset. Derudover også en del af vores faste træningsprogram.

Samarbejde

Vi samarbejder og etablerer netværk med andre SUP-klubber i Danmark. Derudover etablerer vi også arrangementer med andre lokale foreninger.

Tilgængelighed for alle

Foreningen stiller gratis udstyr til rådighed for medlemmer for at sikre at flest mulige i lokalsamfundet kan være deltagende på SUP og stifte bekendtskab med sporten og opøve færdigheder samt højne sikkerheden på vandet.

Aktiviteter

Vores aktiviteter er helårlige og kontingentet – og deraf adgang til udstyr og arrangementer gælder for hele sæsonen. Sommeren er højsæson, men vi er vinteraktive og har masser af turaktivitet og træninger gennem de kolde måneder. Vi prioriterer det sociale element højt og en træningsaften afsluttes typisk med hygge på havnen for dem, der har tid og lyst, med kaffe, the og kage eller et glas iskoldt rose. 

Frigivelseskursus
Pris og medlemsskab
Nyttige oplysninger

Klubbens sponsorer